Træning i Viborg Kampsport
For at sikre den bedste oplevelse for alle, har vi samlet lidt gode råd, anbefalinger og krav herunder.
- Alle skal overholde dojoetiketten (se nedenfor)
- Mød til tiden, eller giv besked hvis du er forsinket
- Medbring alt dit træningsudstyr; du ved aldrig hvad instruktøren har planlagt
- Væske og mad; sørg for at have spist inden træning og sørg også for at have væskebalancen i orden, på den måde får du den bedste træning
Dojo-etikette
- I klubben hilser alle karatefolk hinanden med "OSU" i stedet for "goddag" og "farvel".
- Når man træder ind og ud af dojo'en, bukker man og siger: "OSU” klart og tydeligt.
- Ordet "OSU" bruges også i dojo'en i stedet for "ja".
- Når man skal træne sammen to og to, bukker man først for hinanden med ordet "OSU".
- Når man er færdig med samarbejdet, bukker man med ordet ”OSU” eller ordene "ARIGATO GOZAIMASU" (tak for hjælpen).
- I klubben tiltales branch chief og andre med 3. dan og derover med "SENSEI" (lærer). Alle med 1. eller 2. dan tiltales ”SEMPAI”
- Både finger- og tånegle skal altid være kortklippede for at undgå skader, når man træner sammen.
- Man bør bestræbe sig på altid at holde sin gi ren og optræde velsoigneret. Træn altid i en ren gi i dojo'en.
- Ønsker man at bære T-shirt eller sports-BH under gien skal det være hvidt og uden logoer.
- Husk at aflægge ure, ringe, smykker o. lign. under træningen.
- Når instruktøren kalder "LINE UP", stiller man op med 4 i hver række med de højst graduerede forrest og længst til højre
- Når instruktøren siger "SEIZA", sætter man sig ned i meditationsstilling.
- Når instruktøren siger "MOKUSO", lukker man øjnene og trækker vejret gennem næsen, og forsøger at opnå fuld koncentration.
- Når instruktøren siger "MOKUSO YAME", åbner man igen øjnene.
- Når instruktøren siger "SHOMEN NI REI" bukker man.
- På instruktørens kommando "KANCHO NI REI", bukkes der for vores hovedinstruktør i japan
- På instruktørens kommando "OTAGO NI REI" bukkes der de deltagende i træningen.
- Kommer man for sent til træning, sætter man sig i "SEIZA" ved indgangen med front mod døren, og mediterer. På instruktørens tilladelse, vender man sig og bukker, hvorefter man kan deltage i træningen.
- Kommer man for sent til en træning, tager man, uanset grad, plads på bagerste række.
- Skal man forlade dojo'en under træning, kontakter man først instruktøren, hvorefter man kan forlade dojo'en. Når man kommer tilbage, sætter man sig med front mod salen og venter på tilladelse til at komme ind.
- Er det nødvendigt at sige noget til sin partner under træning, skal dette ske således, at det ikke kan høres af andre.
- Husk at hjælpe alle der har brug for det - karate beror sig på både at give og modtage