Ofte stillede spørgsmål

Har du et spørgsmål som du ikke finder besvaret herunder, så send os en mail på mail@viborgkampsport.dk eller ring til 42 42 40 45

Hvordan kommer jeg igang?
Du booker en prøvetime på en af vores opstartshold, det er gratis de første par gange.
Book en prøvetime her
Vi glæder os til at se dig! ;)

Hvad skal man have på, og hvilket udstyr skal man have?
I starten træner de fleste i løstsiddende træningstøj og bare fødder.
Når du har trænet et stykke tid, kan man købe en gi/karatedragt i klubben. 
Det vil også være en fordel at investere i skinnebensbeskyttere, tandbeskyttere, skridtbeskyttere og brystbeskytter (for pigerne) på sigt - men det er ikke noget du behøver at have i starten.

Er karate både for piger og drenge?
Svaret er ganske enkelt: JA!
Mange opfatter karate som en typisk drengesport - og det er langt fra sandheden.
Et rigtig godt eksempel, er at vores instruktørstab er lige fordelt mellem piger og drenge.

Kan man træne, hvis man har gamle skader?
Alle kan træne karate!
Hvis du har skader eller andre skavanker, så skal du blot gøre instruktøren opmærksom herpå.

Jeg har ikke dyrket sport i flere år - kan jeg så starte?
Selvfølgelig :) Alle kan træne Ashihara Karate. Vores træning er tilpasset, så alle kan være med... Både dem der vil være verdensmester, og dem der bare gerne vil igang med at lave noget... Kom og få en gratis prøvetime og prøv det på din egen krop

Gør det ondt at træne karate og er det farligt?
Nej, som udgangspunkt gør det ikke ondt.
Vi gør meget ud af at passe på hinanden.
Hvis man kigger på statistikkerne, er karate ikke farligere end alle andre almindelige sportsgrene.
Faktisk er der mange flere skader i eksempelvis fodbold, håndbold, basketball og ridning.
Dette skyldes, efter vores opfattelse, at vi er meget opmærksomme på sikkerheden i karate.
Vi benytter altid sikkerhedsudstyr, når det er nødvendigt, og er meget opmærksomme på, at alle hører mundtlige beskeder, så der ikke sker misforståelser

Kan jeres karate bruges til selvforsvar?
Ja, det kan det sagtens. Ashihara Karate er udviklet til effektivt at kunne forsvare sig selv, hurtigt og simpelt. Det vigtigste i en situation hvor man skal forsvare sig selv, er at gøre noget. Den evne kommer igennem træning af reaktioner og troen på at du kan gøre noget. Dette kommer i takt med at du erfarer at de teknikker vi træner er effektive for dig.

Har i styrkerum?
Ja, vores styrketræningsrum med maskiner og frivægte er til fri afbenyttelse af klubbens medlemmer over 15 år i tidsrummet 6-22.
Derudover kan forældre benytte faciliteterne mod en mindre betaling.

Hvor køber jeg udstyr?
Det gør du i klubben. Det koster det samme som hvis du køber det hos vores leverandør - men klubben får lidt rabat, så den fortjeneste går lige i klubkassen. Og så sparer du endda fragten

Hvad betyder Ashihara?
Karate er opdelt i forskelige stilarter, og stifteren af vores stilart hed Hideyuki Ashihara.
Kort fortalt er Ashihara Karate kendetegnet ved moderne idrætsteori og -mekanik integreret med de bedste teknikker fra bl.a. den traditionelle karate, kendo og aikido. Det resulterer i at teknikkerne bliver hurtige og kraftfulde, hvilket er meget vigtigt i en kampsituation - ikke mindst i selvforsvar.
Ashihara Karate er en moderne stilart, også kendt som "street fight karate", da der er fokus på funktionalitet og effektivitet. Ikke mindst på grund af sin enestående effektivitet, er Ashihara Karate blandt andet brugt til undervisning af politifolk i Japan

Kan man komme til bælteprøve/graduering?
Ja, det kan man sagtens. Der er graduering flere gange om året, og du får at vide om du kan gå til graduering hos din instruktør.
Hvis du ikke har lyst til at gå til graduering, er det også helt ok.
 

Hvilke forbund er i medlem af?
Vi er medlem af DAO (Dansk Ashihara Organisation) og DGI
Derudover er vi også medlem af Viborg Idrætsråd.

Hvornår afholder i generalforsamling?
Det gør vi hvert år i april. Generalforsamlingen varsles i vores nyhedsbrev og på vores hjemmeside

Hvordan melder jeg mig ud?
Har du mistet lysten, eller har du ikke tid til at træne længere, skal du sende en mail til kasserer@viborgkampsport.dk
Mundtlig udmeldelse af ikke muligt.
Udmeldelse skal ske senest 1 måned før kontingentudløb dvs. senest d. 28/2, 31/5, 31/8, 30/11.